Almindelige calcium-mangel-sygdomme
Osteoporose (knogleskørhed)
Kyfose: Med alderen bliver den øverste del af rygsøjlen ofte lidt mere rund. En sådan krumning af ryggen kaldes på fagsprog kyfose. Hvis ryggen bliver udtalt krum, kaldes det hyperkyfose.
Calvé-Legg-Perthes sygdom er en hoftesygdom hos børn, hvor blodforsyningen til hoftehovedet ophører (avaskulær nekrose)
Kompressionsbrud: Et sammenfald i ryggen kaldes også et kompressionsbrud i ryggen. Ved bruddet bliver en ryghvirvel trykket sammen (komprimeret). Det er en meget almindelig tilstand blandt ældre, især blandt personer med knogleskørhed. Ud over at bruddet gør ondt, bliver ryggens funktion nedsat.
Spontane brud
Vigende tandkød
Osteomalacia: Der er en sygdom, hvor knoglerne bliver bløde, fordi kalk ikke kan optages i knoglen, når der ikke er D-vitamin. Hos voksne kan mangel på D-vitamin medføre en tilstand, som man kalder osteomalaci. Ved osteomalaci får man smerter og svaghed i musklerne, især i bækkenet.
Slidgigt: en kronisk, såkaldt degenerativ ledsygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Symptomer er smerter, ømhed, stivhed og knasen i leddene. Slidgigt er en gigtsygdom, hvor brusk og væv omkring leddene langsomt ødelægges.
Ankyloserende spondylitis: Smerterne og stivheden i ryggen ved Bechterews sygdom, også kendt som ankyloserende spondylitis, opstår på grund af en inflammation i led og led nære dele af ryggen. Inflammationen skyldes en reaktion fra kroppens immunforsvar uden, at der er bakterier eller virus i vævene.
Forhøjet blodtryk
Søvnløshed
Nyresten
Knoglesporer (hælsporer)
Kalkaflejringer
Kramper og trækninger
Bells parese er en betegnelse for en halvsidig ansigtslammelse, der viser sig ved, at funktionen af ansigtsnerven er helt eller delvist nedsat, uden at en direkte årsag kan påvises.
PMS
Iskias
Lændesmerter
Tinnitis
Trigeminusneuralgi er anfald med intense jagende, stikkende og/eller skarpe smerter af et sekund til 2 minutters varighed i en gren af ansigtets følenerver, som kan opstå flere gange i løbet af dagen. Trigeminusneuralgi opstår normalt i den gren, som forsyner enten det midterste eller den nederste del af ansigtet.
